
Ja, gangarten er ikke elegant
Luften står nærmest stille. Det er tindrende varmt, og vi sidder på en bænk i Greenich Villlage. Vi skulle have været på sightseeing, men lige nu er det for varmt til at lave andet end at sidde på en bænk og drikke kølige drikke. Og kigge på mennesker.
New York er som en zooligsk have for mennesker. Der er alle typer, og det er en fornøjelse bare at sidde at se på de ultrære typer, som her repræsenterer menneskeheden. Vi undlader dog at fodre dem, og for de flestes vedkommende er det heller ikke nødvendigt. Det har de allerede selv klaret. Fyren, der sidder ved siden af os på bænken, er enorm. Han er så tyk, at han dårligt kan gå. Det er en helt særegen form for vralten, der ikke vinder nogle skønhedspriser. Og så taler han præcis som Tony Soprano og siger fuck op til flere gange i hver sætning. Stor underholdning.
I går havde vi en rigtig dejlig dag. Det blæste lidt mere, og luften gjorde os godt. Vi startede dagen I Central Park med en bagel og udsigt til alle de joggende småbørns mødre, der løb parken tynd med deres små afkom sikkert placeret I små barnevogne. De fleste med børn I parken var dog sorte nannies, der samledes på legepladser for at underholde de riges unger.Efter at have nydt alt det grønne tog vi helt ned syd på Manhatten ned til Wall Street, hvor frokost-pausen var ved at sætte ind, og jakkesætklædte fyre vrimlede ud for finde lidt at spise. Både bygninger og stemming ændrer sig I takt med, hvor langt oppe og nede på Manhattan, vi er, og det er sjovt at se forandringen, når man blot bevæger sig nogle få gader hen eller op. Når vi nu var I kvarteret, to vi os et hurting kig på den gigantiske byggeplads, hvor World Trade Center engang hævede sig op blandt de andre skyskrabere. Og så tog vi mod vandet.

Hip-hop-poesi på natklub
Ingen tur til New York uden at have hilst på den gamle dame ud for byen, men I stedet for at købe en dyr turist-billet tog vi en gratis pendler-færge til Staten Island og fik set Frihedsgudinden på afstand. At New York er fyldt med gratis ting passer os glimrende. Vi kunne bagefter sidde I en park med Kaspers bærbare på gratis trådløst net og ringe til Kaare fra avisen, som fluks inviterede os ud til middag og rap-musik i en poesiklub. Han bor på 8. gade, der vrimler med liv, små boder, kreative folk og alverdens tingel-tangel. Et super fedt sted, vi glæder os til at skulle ned på igen i aften. Nu vil vi gå mod Chinatown, inden nattens nye oplevelser venter et sted derude.
seneste hilsen