Vel ankommet til quito i Ecuador forkæler vi os selv med mad og drikke fra gode restauranter. Hurtigt finder vi dog ud af, at nyhedsavisens skæbne er blevet beseglet med en konkurs. Nu er vi ikke bare en arbejdsløs på tur – men hele to. Vi markerer begivenheden med at spise nogle store bøffer på en argentinsk restaurant, mens vi opsummerer de to spændende og kaotiske år med nyhedsavisen. Vi er begge noget triste over, at projektet ikke lykkedes. Så står den på jobjagt, når vi returnerer om to måneder.
Men arbejdsmarkedet kan vente lidt endnu – for vi har lige været inde på et rejsebureau for at bestille to billetter til Galapagos. Prisen er noget pebret, men naturoplevelserne skulle være i særklasse.



No comments yet
Kommentar feed for denne artikel