Langt ude i vildnisset

Fra los llanos og…

Med baggagen bundet godt fast til tagbaggagebæreren og jeepen fyldt med turister krydser vi andesbjergene på en 12 timer lang, bumbende, nyrerystende tur, kører videre dybt ind i lavlandet, passerer stedet hvor kragerne vender og fortsætter ud over savannen til en ranch langt, langt væk fra civilisationen. Her skal man kunne ride en vildhest for at komme frem, og elektricitet er en luksusvare, der kun forefindes, når ranchmutter sent om aftenen sætter liv generatoren.

Vi er taget på vildlivssafari i los llanos i venezuela. Med i jeepen er syv andre turister fra england, polen og tyskland, og ja, så lige en sur, ung guide fra caracas, hvis eneste charme er, at han råber tvært, når vi skal videre. Briterne sørger heldivis for at vi får lastet jeepen med masser af øl og hård, hård alkohol. Det er et alletiders hold, og vi rykker alle tættere sammen i kampen mod den idiotiske guide.

Fra los llanos og…

Man vs. nature
Varmen er trykkende, myggene er så småt begyndt at kredse om os, og Kasper kaster linen ud i den piratfiskebefængte flod, lader maddingen hænge lidt i overfladen, og hiver så til, da flodens vand bliver pisket op af sultne og aggressive piratfisk. Resultatet er triumferende. Et styks lille piratfisk på krogen, og ydmygelsen fra sidste gang kasper forgæves fiskede efter piratfisk i brasilien er næsten glemt.
Næste dag står den ridning. En frygtet beskæftigelse for folk med skrævet kært. Cecilie sætter vant sin ganger i trav, mens kasper kæmper med at få sin græssende krikke i sving. Det er ikke så let at mestre john wayne-stilen, mens man kæmper med at få det firbenede dyr på rette vej. En time og et ømt underliv senere rider vi dog i triumftog ind på ranchen – som om vi aldrig havde bestilt andet. Yyyiiihhhaaaa.

Fra los llanos og…

Dansegulvets dronning
De fire dage ude i vildnisset bruger desuden på at se masser af fugle, krokodiller, floddelfiner, en lille jaguar-unge og en anaconda . Nætterne drikker vi os ned i godt selskab. En aften fejrer vi en ung brites 23-års fødselsdag – en mægtig fest, hvor nogle af de lokale spiller op på et firestrenget instrument, mens de battler mod hinanden med at synge sange om det hårde liv på savannen. Imens lader vi rommen gå sin omgang, og basker desperat de altomsværmende myg væk. Ceclile indtager som en veritabel dansedronning den støvede nedtrampede jord, der i dagens anledning udgør det for dansegulvet. Hun er konstant ombejlet af de lokale mænd, alle meget korte, men brede og med store smil i de vejrbidte ansigter. Søvnen indtages kollektivt i små hytter, hvor hængekøjerne hænger tæt side om side.

Fra los llanos og…

Puerto colombia
Efter nogle hårde dage og nætter drager vi til puerto colombia for at pleje henholdsvis en influenza og en ørebetændelse. Det er en strandby, hvor Venezuelanske turister ynder at feriere. Dagene går med at slappe af under palmerne, mens vi noget undrende ser til, mens Venezuelanske turister sætter strøm til stranden med høj musik, mens de konsumerer stribevis af kolde øl, grillede fisk og kaster om sig med affald. Vi tæller de sidste bolivares og gør klar til at indtage Ecuador.

ps. shift-tasterne er gået i stykker, så det er småt med store bogstaver.

Højt at flyve…

Fra Venezuela

Udsigten er bjergtagende, luften tynd, og efter et lille tilløb hopper vi frygtesløse ud over bjergsiden. Den faste grund forsvinder med ét under os, maven slår en kolbøtte, og paraglideren tager over. I to kilometers højde svæver vi over Andesbjergene.

Vi er nået til Merida i Venezuela – en bjerglandsby i Andesbjergene. Det er som en forlystelsespark for naturelskere og adrenalinjunkier. Her kan man vandre, klatre, køre på mountain bike i fuld fart ned ad bjerget, paraglide og mange andre farefulde stunts. Vi er stadig søsyge efter paraglidingen, hvor Cecilie oplevede at brække sig hængende i luften. 

Backpacker-rosset
Inden vi nåede så langt, sejlede vi fra Trinidad til Venezuela med en lille båd. Her mødte vi for første gang på vores tur mennesker, der rejste som os selv: laid back, cruisende med en rygsæk på ryggen. Vi slog de første par dage i Hugo Chavez-land følge med et hollandsk par og en ung belgier som også var med båden.

Vi havde desværre ingen guidebog, så vi så vores snit til at kigge lidt i deres og valgte derfor at tage til Rio Carib ligesom dem på den nordlige kyst. Desværre var der kun to dobbetværelser påvores hotel, så vi fik loddet at sove med den unge belgier, der var på sin første tur.
“Den fyr kommer i problemer,” sagde vi fire andre til hinanden, og ganske rigtigt. Da vi næste dag tog ud til en lille, afsiddes strand med kæmpe bølger blev hans kamera stjålet, fordi han havde stillet sine ting væk fra vores andres.

Fra Venezuela

Herefter satte vi fart på. Et kort stop i en større by og hutigt gennem Caracas. Det er verdens farligste by, hvis man kigger på dødsraten, og kun få byzoner er mindre risikable at være i, hvor politiet desuen tør komme - ikke lige noget for os.

Chavez-land
Venezuela er, hvis man ser bort fra de mange røveriske overfald, et rart land at rejse i. Menneskene er venlige, naturen storslået og atmosfæren afslappet. Præsidenten Hugo Chavez styrer landet med hård hånd. Han valgte for et par år siden at sætte tiden i landet en halv time tilbage, så Venezuela har sin helt egen tid – noget man kun kan gøre, hvis man er en halvgal diktator. Selv om benzinpriserne er lave (10 kroner for 60 liter), er det ikke nok til at bevare Chavez´ opbakning. Hans parti står til at tabe efterårets valg.

Tre fjerdedele af landets befolkning lever under fattigdomsgrænsen. Det er dog ikke til at se, da man ikke umiddelbart ser ekstrem fattigdom, når man rejser rundt. Priserne er heller ikke helt lave, så nu er vi gået over til at veksle på det sorte marked.

Fra Venezuela

Ellers virker landet som fantastisk varieret og en blanding af syd og nord. Turkise, flaskegrønne, brændt orange og skrigende røde huse blander sig med alle de andre farver fra murene i bybilledet. Folk slendrer moderigtigt rundt i gaderne og forbi små forretninger, der sælger alt fra alverdens dimsedutter, computerudstyr og kokosnødder. Selv maden kan vi ikke klage over, for man kan både få ost, mælk, masser af salat og pizza.
Og så er der naturen: Bjerge, strande, regnskove, vandfald, ørken og sletter. Hvad mere kan man ønske sig?