Højt at flyve…

Fra Venezuela

Udsigten er bjergtagende, luften tynd, og efter et lille tilløb hopper vi frygtesløse ud over bjergsiden. Den faste grund forsvinder med ét under os, maven slår en kolbøtte, og paraglideren tager over. I to kilometers højde svæver vi over Andesbjergene.

Vi er nået til Merida i Venezuela – en bjerglandsby i Andesbjergene. Det er som en forlystelsespark for naturelskere og adrenalinjunkier. Her kan man vandre, klatre, køre på mountain bike i fuld fart ned ad bjerget, paraglide og mange andre farefulde stunts. Vi er stadig søsyge efter paraglidingen, hvor Cecilie oplevede at brække sig hængende i luften. 

Backpacker-rosset
Inden vi nåede så langt, sejlede vi fra Trinidad til Venezuela med en lille båd. Her mødte vi for første gang på vores tur mennesker, der rejste som os selv: laid back, cruisende med en rygsæk på ryggen. Vi slog de første par dage i Hugo Chavez-land følge med et hollandsk par og en ung belgier som også var med båden.

Vi havde desværre ingen guidebog, så vi så vores snit til at kigge lidt i deres og valgte derfor at tage til Rio Carib ligesom dem på den nordlige kyst. Desværre var der kun to dobbetværelser påvores hotel, så vi fik loddet at sove med den unge belgier, der var på sin første tur.
“Den fyr kommer i problemer,” sagde vi fire andre til hinanden, og ganske rigtigt. Da vi næste dag tog ud til en lille, afsiddes strand med kæmpe bølger blev hans kamera stjålet, fordi han havde stillet sine ting væk fra vores andres.

Fra Venezuela

Herefter satte vi fart på. Et kort stop i en større by og hutigt gennem Caracas. Det er verdens farligste by, hvis man kigger på dødsraten, og kun få byzoner er mindre risikable at være i, hvor politiet desuen tør komme - ikke lige noget for os.

Chavez-land
Venezuela er, hvis man ser bort fra de mange røveriske overfald, et rart land at rejse i. Menneskene er venlige, naturen storslået og atmosfæren afslappet. Præsidenten Hugo Chavez styrer landet med hård hånd. Han valgte for et par år siden at sætte tiden i landet en halv time tilbage, så Venezuela har sin helt egen tid – noget man kun kan gøre, hvis man er en halvgal diktator. Selv om benzinpriserne er lave (10 kroner for 60 liter), er det ikke nok til at bevare Chavez´ opbakning. Hans parti står til at tabe efterårets valg.

Tre fjerdedele af landets befolkning lever under fattigdomsgrænsen. Det er dog ikke til at se, da man ikke umiddelbart ser ekstrem fattigdom, når man rejser rundt. Priserne er heller ikke helt lave, så nu er vi gået over til at veksle på det sorte marked.

Fra Venezuela

Ellers virker landet som fantastisk varieret og en blanding af syd og nord. Turkise, flaskegrønne, brændt orange og skrigende røde huse blander sig med alle de andre farver fra murene i bybilledet. Folk slendrer moderigtigt rundt i gaderne og forbi små forretninger, der sælger alt fra alverdens dimsedutter, computerudstyr og kokosnødder. Selv maden kan vi ikke klage over, for man kan både få ost, mælk, masser af salat og pizza.
Og så er der naturen: Bjerge, strande, regnskove, vandfald, ørken og sletter. Hvad mere kan man ønske sig?