Dolly Partons cirkus og Elvis’ rædselskabinet

Cecilie store drøm gik i opfyldelse. En sindsoprivende tur i Dolly Partons forlystelsespark

Efter noget tid oppe i bjergene trækker vi ned mod Tennesse, hvor forlystelsesparken Dollywood er første, larmende stop efter et par rolige dage i naturen.

Vejen til Dollywood er en stor forlystelsespark. Storbarmet Dolly Parton er ikke bare en industri i sig selv, hun har skabt en hel by i neon, der strækker sig mere end 15 kilometer langs hovedvejen. Skilte reklamerer med fastfoodkæder, vi aldrig har hørt om før, og alverdens farvestrålende tivolier har alt fra minigolf og vandrutsjebaner til dinosauerskeletter og gocartbaner. Indimellem har store mallls slået deres outlet-butikker op, og så er der små forretninger, der sælger alt under navnet Dolly. Det er som Disneyland møder en tecnofest. Dollys lille park var dog en anelse skuffende, for selvom vi prøvede to rutsjebaner, de fuldstændig tog pusten fra os med flere loops og dybe fald, kunne man ikke se, at den havde noget med Dolly Parton at gøre. Det var mere en 50′er- og countrypark for amerikas tykke legebørn. Flere var så tykke, at de blev smidt af forlystelserne, fordi sikkerhedsbøjlen ikke kunne lukke, andre kunne slet og ret ikke være i sædet. Vi har før skrevet, at amerikanerne er velpolstrede, men i løbet af få dage så vi så mange tykke mennesker, at vi knap kunne tro det. Det er der ikke noget at sige til, når man overalt kan få burgere og har svært ved at finde en ting på menukortet, der ikke er sovset til i ost.

Rædselskabinet

Jeff og Jeremy er i det lune hjørne. Senere står den på bizart udseende ludere

Fra Dollywood arbejder vi os i vores hvide Dodge Avenger sikkert sat på cruise control videre ind i midtvestens redneckland. I Nashville og Memphis, står den på country- og bluesmusik på små barer. Begge byer er bygget med en lang festgade, hvor folk virvler ud og ind mellem hinanden, når aftenen falder på. Resten af byerne er der ikke så meget ved, men det er fedt at kunne gå fra det ene sted til det andet, stoppe op og lytte lidt, og så bare kunne gå ind ved siden af og få en ny drink, hvis man har lyst til at høre et andet band. I Nashville byder Jeff og Jeremy os på nogle sødlige, klamme blå drinks, mens de selv drevent samler et par bizart udseende ludere op. Selv prøver vi at koncentrere os om bluesbandet.

Graceland er et godt eksempel på Elvis' tvivlsomme smag i indretning

Og når vi nu alligevel var godt igang med USA’s musikkultur og underholdningsindustri, skal vi selvfølgelig ned at se Elvis´ hjem. Et sandt rædseslkabinet. Graceland er et virtuelt indblik i 70′ernes indretningsstil, og Elvis var ikke bleg for at give den på alle tangenter. Guldornamenteringer, falsk græs i loftet, indendørs vandfald og pangfarver er blot nogle af de smagløse påfund i villaen. Adskillige af hans rhinstensbesatte buksedragter er også udstillet, ligesom hans pivate fly- og bilsamlinger.  

Og så var vi fyldt op med bling, drinks, neon og larm. Næste stop Texas.