Det søde liv og kunsten at bestjæle en lommetyv

Ecuador viser sig fra sin bedste side. Temperaturen er – højt oppe under skyerne, langt oppe i bjergene – ganske behagelig og ikke så trykkende varm, som i de andre lande, vi har besøgt. Priserne dejligt lave, servicen høj og maden eminent. Vi har mæsket os i nachos-chips med guacamole, store bøffer med champignon, lakseterrine, andepostej, youghurt med frugtsalat, caesarsalat,  bacon og æg, tapas og alverdens andre lækkerbiskner.

Fra Ecuador

Selv om fattidommen er tydeligere end i Venezuela, er stemmingen bizart nok roligere og mere afslappet. Og levestandarden er høj, hvis man har nok af de amerikanske dollars, der er landets officielle møntfod. Og det har vi. Så vi er frivilligt gået i eksil fra den sydamerikanske bønner- og ris-madkultur, og spiser helt uden den mindste skam i livet lækker mad fra gourmet-restauranter, og drikker konstant friskpresset frugtjuice i stedet for det vanlige sukkervand coca-cola-bryggerierne forsyner verden med. Og det til næsten ingen penge i forhold til derhjemme.

Landet er naturmæssigt utrolig flot og indbyggerne imødekommende. Lige så snart man kommer uden for storbyerne er de fleste mennesker af indiansk afstamning. Ekstremt lave, rødbrune i huden og med meget farverige gevandter. Med vores danske middelhøjde troner vi let over alle andre i menneskemængderne.  Det er til trods for at alle andre går med hat.

Bestjålet i bussen
I visse byer bliver vi bestormet af tiggende småbørn og gamle damer, mens vi i andre byer ikke bliver kontaktet overhovedet. Vi er efterhånden blevet ret gode til vifte små, snavsede børn med store, tiggende øjne væk og vandrer i ulige linje væk fra eventuelle uroligheder. Advarslerne om røverier, mord og kidnapninger har været mange på vores lange tur gennem Nord- og Sydamerika. Men her i Ecuador føler vi os ganske trygge, når vi går rundt. Det til trods fik vi dog hugget et kamera den første dag, vi var i hovedstaden Quito. Mens vi står i en overfyldt bybus, får en nydelig klædt herre listet Kaspers kamera op af hans stramme cowboybukselomme. Da Kasper finder ud af, at kameraet er væk, ser han, at kameraets lange snor hænger ud under den nydelig klædte herres skjorte. Kasper hiver til i snoren, mens han på flydende spansk råber højt om det retmæssige ejerforhold til kameraet. Passagererne tumler rundt, en dame skriger “røveri”, og Cecilie kigger bestyrtet rundt. Efter en kort intens kamp er kameraet atter på vores hænder, vi hopper lettere svedige af ved næste stoppested og er klar til at genoptage vores sightseeing i den gamle, koloniale bydel.

Fra Ecuador

Ligesom i Venezuela varierer landskabet enormt. Den ene dag er vi i bjergene og den næste i gold ørken. Regnskov og strand har vi sprunget over for i stedet at prøve en masse forskellige aktiviteter, I senere kan læse om. Man mærker tydeligt, at landet er vant til turister, og det passer os glimrende, for vi ville ikke have undværet ømme muskler og tyndslidte baller – forklaring følger…