Reverend Billy siger: Praise the Constitution

Reverend Billy prædiker frihed og No Shopping

Fredag er ikke blot en god dag, fordi solen skinner, og vi er sammen med Kaare og hans kæreste, Sarah. Det er også USA’s uafhængighedsdag, og hvad er bedre end at fejre den med en ordentlig opsang fra bedstemødrenes fredsparade og den karismatiske reverent Billy fra Church of No Shopping. Derfor tog vi i Central Park med poser fulde af brød, pålæg, frugt og juice for at møde amerikanerne på denne stolte dag.

Foran Strawberry Fields, der er en plads i parken til ære for John lennon, som blev skudt på gaden ved siden af, var alverdens gode galninge samlet for at læse op af uafhængighedserklæringen og sværge modstand mod Bush og Irak-krigen.

Amerikanerne fejrer 4. juli med manér

Reverend Billy valgte at synge en af tillægslovene, og således opstemt og med mod på mere musik tog vi til Brooklyn, hvor der var ‘open bar-fest’. Is, øl og hård punk/rock-musik var gratis, og det var fedt at sidde i en udendørs grushave og være sammen med en masse unge, vi ellers aldrig ville have støvet op inde i centrum.

Da mørket var ved at falde på, kørte vi med taxi til en berømt restaurant i Brooklyn, der er indrettet som en sporvogn og helt afslappet serverer fantastisk mad. Vi fik forskellige muslinger med baconstykker, chili, koriander og fiskestykker – en sær men velsmagende blanding. Og så var det tid til fyrværkeri.

Muslinger og bacon glider ned sammen på en Diner i Brooklyn, hvor vi spiser med Sarah og Kaare

Jo, Tivolis er flot, men her havde 50 fyrværkere arbejdet på ikke kun at fejre dagen, men også indkøbscenteret Macy’s’ 150 års jubilæum. Krudtet bragede over hele New York, og i forskellige farver tonede lys formet som planeter med ringe om sig frem på nattehimlen. Små grønne puf, kaskader af hvid lysregn, ringe, der eksploderer i endnu flere ringe og forskelligfarvede fontæner haglede over hele byen. Vi så fyrværkeriet fra vandsiden og kunne bagefter opleve skylinen på den ene side og Eliassons vandfald på den anden. Flot, prangende, amerikansk.

Lørdag gik turen hurtigt ned forbi Museum of Modern Arts, inden vi tog en greyhound til Washington, D C. Vores værelse har falsk kamin, flæser, tapet og et lille vaskebord, så det er fine omend lidt vamelt-romantiske forhold. For at sætte lidt kontrast på, valgte vi at spise aftensmad på taget af en resturant, hvor alle de unge hænger ud og drikker sig fulde. Heldigvis bor vi i den livlige del og festlige del af byen, så hvis vi bare husker ID (Cecilie har allerede prøvet ikke at måtte blive serveret alkohol) skal vi nok få rystet embedsmandsbyen lidt op.

Hedetur i det store æble

Ja, gangarten er ikke elegant

Luften står nærmest stille. Det er tindrende varmt, og vi sidder på en bænk i Greenich Villlage. Vi skulle have været på sightseeing, men lige nu er det for varmt til at lave andet end at sidde på en bænk og drikke kølige drikke. Og kigge på mennesker.

 

New York er som en zooligsk have for mennesker. Der er alle typer, og det er en fornøjelse bare at sidde at se på de ultrære typer, som her repræsenterer menneskeheden. Vi undlader dog at fodre dem, og for de flestes vedkommende er det heller ikke nødvendigt. Det har de allerede selv klaret. Fyren, der sidder ved siden af os på bænken, er enorm. Han er så tyk, at han dårligt kan gå. Det er en helt særegen form for vralten, der ikke vinder nogle skønhedspriser. Og så taler han præcis som Tony Soprano og siger fuck op til flere gange i hver sætning. Stor underholdning.

I går havde vi en rigtig dejlig dag. Det blæste lidt mere, og luften gjorde os godt. Vi startede dagen I Central Park med en bagel og udsigt til alle de joggende småbørns mødre, der løb parken tynd med deres små afkom sikkert placeret I små barnevogne. De fleste med børn I parken var dog sorte nannies, der samledes på legepladser for at underholde de riges unger.Efter at have nydt alt det grønne tog vi helt ned syd på Manhatten ned til Wall Street, hvor frokost-pausen var ved at sætte ind, og jakkesætklædte fyre vrimlede ud for finde lidt at spise. Både bygninger og stemming ændrer sig I takt med, hvor langt oppe og nede på Manhattan, vi er, og det er sjovt at se forandringen, når man blot bevæger sig nogle få gader hen eller op. Når vi nu var I kvarteret, to vi os et hurting kig på den gigantiske byggeplads, hvor World Trade Center engang hævede sig op blandt de andre skyskrabere. Og så tog vi mod vandet.

Hip-hop-poesi på natklub

Ingen tur til New York uden at have hilst på den gamle dame ud for byen, men I stedet for at købe en dyr turist-billet tog vi en gratis pendler-færge til Staten Island og fik set Frihedsgudinden på afstand. At New York er fyldt med gratis ting passer os glimrende. Vi kunne bagefter sidde I en park med Kaspers bærbare på gratis trådløst net og ringe til Kaare fra avisen, som fluks inviterede os ud til middag og rap-musik i en poesiklub. Han bor på 8. gade, der vrimler med liv, små boder, kreative folk og alverdens tingel-tangel. Et super fedt sted, vi glæder os til at skulle ned på igen i aften. Nu vil vi gå mod Chinatown, inden nattens nye oplevelser venter et sted derude. 

 

 

New York, New York

Noget jetlagged er vi netop ankommet til New York efter en lille tur rundt om Geneve i Schweiz.

Varmen pumper i blodet, luftfugtigheden er anmasende og trafikken hektisk. Godt svedige fandt vi vores hotel i første hug på Upper West på Manhattan. Det er ikke meget større end et kosteskab, men har ‘walk-in-closet’ og ligger lige ved subwayen.

 ”If you can make it here, you can make it anywhere”

Vi trakterede os selv med kylling og kartoffelmos, caesarsalat og to store cola’er på en udendørscafe. Rygepolitikken fik vi hurtigt at mærke, for INGEN har en smøg hængende ud af flaben, og selvom man sidder ude og spiser, skal cigaretterne indtages på den anden side af restaurantens rækværk. 

Vi havde nu heller ikke brug for at sidde stille for længe, så med sækken fyldt og humøret højt slendrede vi en tur ned gennem Broadway. Duftindtrykkene ramte os på hvert et gadehjærne, og selvom vi hverken kunne se skraldespande eller cigarrygende mænd blandede lugtene sig i det orange skær fra en nedadgående sol. Og i tusmærket ramte vi for enden af gaden lysinfernoet på Times Square.

Her blinker alting – ligesom på film. Selv politiet har fået neon i skiltet, og overalt myldrer indfødte og turister ud og ind mellem hinanden og tværs over de fem-sporede veje, der er tætpakkede med gule taxier. Det tog næsten pusten fra os, men satte et godt udgangspunkt for vores store Amerika-tur.

Godt trætte er vi ved at dejse omkuld på hotelværelset med en Brooklyn Pilsner i hånden. I morgen går det for alvor løs i det store æble, der aldrig sover. Det gør vi dog.

God nat -

Kasper og Cecilie