Tumlerier paa Trinidad og Tobago

Fra Trinidad og T…

‘Ruff Enuff’ og ‘Hard Target’ er strandens sejeste gutter. Det fandt vi hurtigt ud af efter at have taget to stole og slængt os tilrette i den lille bugt Pirates Bay langt væk fra alfavej. De to kom sejlende i hver deres båd af samme navn, og vi fik både tilbud om at købe hash, betale for stolen og nyde livet – til gengæld lovede de os, at de ikke ville dræbe eller røve os. Tak skæbne, tænkte vi, mens ‘Hard Target’s (som vi valgte at døbe ham) guldtand blinkede i solen. Vi afslog begge dele og takkede for hans gestus om at lade os bevare penge og helbred i orden, og så var det bare med at nyde synet, sandet, vandet, revet og de dramatiske skyer, der hang ind over de træklædte bjerge på begge sider af bugten.

Paradis uden mad
Vi rejste rundt på de to caribiske øer Trinidad og Tobago i to uger. Det meste af tiden brugte vi på langs – enten snorklende i det turkisblå vand eller læsende på de purhvide strande. Guidebogen havde proklameret, at menneskene på de to øer var meget venlige. Vi synes nu mere, at de var en kende arrogante.  Ingen oejenkontakt, sludder eller den mindste hjaelp til noget som heslt. Til gengaeld hoerer de sindsygt hoej musik dagen lang. Helst reggae, calypso og andet i den dur, og ALTID med en bajer i haanden uanset hvad tid, det er paa dagen.

Fra Trinidad og T…

Efter at have boet en enkelt dag i den mest turistede by Crown Point paa Tobago tog vi op nordpaa. Vejen snoede sig op gennem bjergene, indtil vi endelig ankom til den lille fiskerby Charlottesvile. Vi havde haabet paa – ja, hvad ved vi ikke engang rigtigt – men intet af det fandt vi. Groentsagsmanden havde vaeret der dagen foer og ville foerst komme igen om en uge, saa i vores lille lejlighed maatte vi selv tilberede daaseaerter, ris og loeg. Egentlig var det ganske hyggeligt at udfordre sig selv kulinarisk med at faa ingenting til at smage godt. Bortset fra nogle faa boder, der solgte sodavand og cigaretter, var alt lukket. Heldigvis fandt vi Pirates Bay og kunne uforstyrret (foruden de to seje gutter og enkelte andre eventyrere) have foelsesen af at vaere naesten alene paa en paradislaekker strand.  

Fra Trinidad og T…

Rastafari-rendevouz
Efter en uge på det fantastisk smukke Tobago tog vi flyveren til Trinidad. Alle vi mødte advarede os mod at rejse rundt på oen. Det er efter sigende ganske farligt. Og det fik man bekræftet af at læse avisen. De første sider var hver dag fyldt med folk, der var blevet dræbt dagen før, de næste sider med dem, der var blevet dømt til hængning for at have dræbt nogle, og de næste sider med dem, der var døde i trafikken. Ikke særligt opmuntrende læsning. Mordraten bliver nærmest fordoblet hvert år.
Vi overlevede nu rigtigt fint, men det tog lidt af lysten til rigtig at udforske oen. Derfor var vi meget lettede og oploeftede, da vi  fandt vores egen lille del af paradis i den nordøstlige del af øen hos en rastafarifyr, Monty, der havde et fint lille guesthouse ude i regnskoven. Han lavede lokal mad til os hver dag, vi plukkede selv citronerne til vores limonade, spiste af havens mangoer og svaelgede hen til solnedgang over bakkerne og regnskoven rundt om os.

Monty, der er far til en verdensberoemt Reaggae-stjerne, tog os med til et vandfald, hvor vi kunne spule saltvandet af os, efter at have kastet os rundt i et boelgefuldt atlanterhav blandt skarpe klipper. Vi oplevede ogsaa en anden helt oede strand, hvor vi kunne snorkle for os selv blandt farvestraalende fisk, inden vi satte os sammen med de lokale og fik en kold oel i skyggen. resten af de i alt fem dage i Montys lile paradis blev brugt ved poolen med trivial-litteratur, plasken rundt og calypso-grooving.