What a crab day

Manden i hotelelevatoren kigger på os med et svedent look og siger på den mest drevne Idaho-accent: ”am here to do my hobby, metal detectors“.
Vi er nået til gøglernes paradis, Virgina Beach, en kæmpe ferieby loadet med amerikanske turister og gøglere i alle afskygninger, der underholder, larmer og entertainer for fulde drøn. Manden fra hotellet går med sin metaldetektor på stranden to gange om dagen for at lede efter glemte smykker – bare som en hobby, som han stolt siger til os. Dagens høst har været mager: en enkelt guldring. Den fylder ikke meget i konens efterhånden velvoksne smykkeskrin.

On wheels
Dagen startede ellers mere stille og roligt i Washington. Efter at have haft en søndag fyldt med imponerende monumenter, brede avenuer og polerede parker var vi en smule trætte af det statsmandsagtige byliv. Her er nydeligt og voluminøst, men også en smule kedeligt, så derfor byttede vi vores hyggelige bed and breakfast ud med en super sej øse af mærket Dodger – det lyder stort og hurtigt. Kasper synes, det er en sportsvogn, mens Cecilie kalder det en familiebil. Uanset bilens kategori satte vi kursen øst- og sydover gennem Maryland og Virgina. På ‘cruise control’ startede vi vores 23-dage lange roadtrip i det amerikanske.

Krabbe-symfoni
Første stop var Cambridge, hvor vi på havnefronten labbede en symfoni af krabbe pakket ind i ost i os med udsigt til bugten Cheasabeke Bay. Videre ned af kysten mødte vi Bill og Bill, der netop var kommet I havn med en kæmpe tunfisk på krogen efter 11 timers sejlads, før vi definitivt satte kursen mod Virgina Beach.

Byen er intet mindre end et inferno. Som hvis Disneyland og Hollywood mødte Mallorca på speed. Rendyrket hurlumhej. Der er skruet godt op for larm, lys, souvenirbutikker, gadespas og amatørbands, der bidrager med deres “kunst” på hvert et gadehjørne. De amerikanske turister skal underholdes. Heldigvis kan man på hjørnet af 24. gade finde en lille bar kaldet ‘Harpoon Larry’s Oyster Bar’, der hver mandag severer østers til kun 35 cents stykket. Vi valgte killer-menuen, ja, det hedder den, med et sølvfad fuld af friskfanget, dampet seafood. Endnu en gang I dag kunne vi sætte bisserne I krabber foruden to slags muslinger, krebs, rejer og østers. Servietten var en omgang køkkenrulle, og øllene kostede kun 13 kroner for en stor fadøl. Og så ligner baren en gammeldags saloon, hvor man må ryge, spille bordfodbold og slå sig løs uden fornemme tjeneres formanen. Det bedste af to verdner mødte hinanden, og vi blev nødt til at komme igen efter en tur ned af strandpromenaden.

I morgen fortsætter vores bilferie videre vestpå i Virginia mod West Virginia, hvor vi vil prøve at finde en af USA’s 10 smukkeste ruter mod Smokey Mountains. Indtil videre har vi kørt gennem fem stater, og vi er klar på endnu flere.

Reverend Billy siger: Praise the Constitution

Reverend Billy prædiker frihed og No Shopping

Fredag er ikke blot en god dag, fordi solen skinner, og vi er sammen med Kaare og hans kæreste, Sarah. Det er også USA’s uafhængighedsdag, og hvad er bedre end at fejre den med en ordentlig opsang fra bedstemødrenes fredsparade og den karismatiske reverent Billy fra Church of No Shopping. Derfor tog vi i Central Park med poser fulde af brød, pålæg, frugt og juice for at møde amerikanerne på denne stolte dag.

Foran Strawberry Fields, der er en plads i parken til ære for John lennon, som blev skudt på gaden ved siden af, var alverdens gode galninge samlet for at læse op af uafhængighedserklæringen og sværge modstand mod Bush og Irak-krigen.

Amerikanerne fejrer 4. juli med manér

Reverend Billy valgte at synge en af tillægslovene, og således opstemt og med mod på mere musik tog vi til Brooklyn, hvor der var ‘open bar-fest’. Is, øl og hård punk/rock-musik var gratis, og det var fedt at sidde i en udendørs grushave og være sammen med en masse unge, vi ellers aldrig ville have støvet op inde i centrum.

Da mørket var ved at falde på, kørte vi med taxi til en berømt restaurant i Brooklyn, der er indrettet som en sporvogn og helt afslappet serverer fantastisk mad. Vi fik forskellige muslinger med baconstykker, chili, koriander og fiskestykker – en sær men velsmagende blanding. Og så var det tid til fyrværkeri.

Muslinger og bacon glider ned sammen på en Diner i Brooklyn, hvor vi spiser med Sarah og Kaare

Jo, Tivolis er flot, men her havde 50 fyrværkere arbejdet på ikke kun at fejre dagen, men også indkøbscenteret Macy’s’ 150 års jubilæum. Krudtet bragede over hele New York, og i forskellige farver tonede lys formet som planeter med ringe om sig frem på nattehimlen. Små grønne puf, kaskader af hvid lysregn, ringe, der eksploderer i endnu flere ringe og forskelligfarvede fontæner haglede over hele byen. Vi så fyrværkeriet fra vandsiden og kunne bagefter opleve skylinen på den ene side og Eliassons vandfald på den anden. Flot, prangende, amerikansk.

Lørdag gik turen hurtigt ned forbi Museum of Modern Arts, inden vi tog en greyhound til Washington, D C. Vores værelse har falsk kamin, flæser, tapet og et lille vaskebord, så det er fine omend lidt vamelt-romantiske forhold. For at sætte lidt kontrast på, valgte vi at spise aftensmad på taget af en resturant, hvor alle de unge hænger ud og drikker sig fulde. Heldigvis bor vi i den livlige del og festlige del af byen, så hvis vi bare husker ID (Cecilie har allerede prøvet ikke at måtte blive serveret alkohol) skal vi nok få rystet embedsmandsbyen lidt op.